
Anbefaling af Benthe Johansen, Viborg
Fik anbefalet Benthe af en ven, der selv havde prøvet Familie opstilling hos Benthe.
Jeg besøgt Benthe første gang i november 2024, og det viste sig at blive en meget behageligt, givende og indsigtsfuld oplevelse.
Jeg følte mig velkommen og tryg allerede da jeg blev modtaget af Benthe i døren.
Vi startede med en samtale, hvor Benthe lavede et slags stamtræ over min familie.
Det blev en lang session, jeg havde ved Benthe den dag, og jeg følte det som om Benthe havde alt den tid, der var brug for, hvilket gav mig en behagelig følelse at være vigtig og have betydning. Tror vi alle har brug for af og til, at der er en der viser os den vigtige compassion (opmærksomhed, empati og forståelse).
Benthe er meget kompetent, indlevende og empatisk overfor sin klient, og hun har en evne til at spejle sin klient. Hun formår at skabe et trygt rum til at åbne op, for det sårbare du måtte komme med. Når jeg viste følelser som glæde og sorg, så havde jeg oprigtigt fornemmelsen af, at jeg kunne spejle mig i Benthe (hun viste de samme følelser), og det skabte en meget behagelig fornemmelse af tillid og tryghed, af at føle sig hørt, set og forstået – for mig er det ALFA/OMEGA i en god og effektfuld terapisession.
Jeg kendte ikke Benthe inden jeg besøgte hende, men er personligt i gang med uddannelse til psykoterapeut og kom med nogle problemstillinger, som jeg havde opdaget i tidligere terapier, men på trods af det, var der rigtig mange nye indsigter fra nogle helt overraskende og uventede vinkler, jeg fandt den dag i Familie opstilling med Benthe som terapeut.
Jeg kom med en vrede og noget underliggende sorg, som var velkendt for mig, men kun til dels var klar over, hvor stammede fra.
I løbet af Familie opstillingen hos Benthe, var der nogle ting, der gav mening, og jeg fandt ud af, hvor de forskellige følelser hørte til. Vi var i løbet af sessionen fastlåst i en situation fra den ene side af min familie, hvor vi havde svært ved at komme videre, men Benthe havde igen masser af tid og tålmodighed til at vente og hun fandt en anden vinkel til kigge på situationen, som opløste det hele.
Jeg var bekendt med Familie opstilling fra min uddannelse, men var helt vildt overrasket over, hvor mange nye indsigter jeg fik med fra dig Benthe – du er virkelig en dygtig compassionfokuseret terapeut – den mest indsigtsfulde og omsorgsfulde session jeg har prøvet længe – ikke mindst i tiden efter.
Nu er det ca. 2 uger siden jeg var hos Benthe, og der kommer stadig nye indsigter og en masse nye refleksioner, som gør, at jeg kan begynde, at tilgive, finde fred og mening med at give slip på det, det ikke længere tilhører mig.
Benthe får mine allervarmeste anbefalinger og jeg vil fremover til enhver tid igen gøre brug af Benthe, når jeg står i en uafklaret situation.
Mette Hedegaard, Psykoterapeutstud.
----------------------------------------------------------
Kære Benthe
Tusind tak for en spændende og meget givende dag hos dig, hvor du guidede - førte mig igennem nogle svære følelsesmæssige problemstillinger på en nænsom og kompetent måde. Jeg følte mig i trygge hænder og føler nu en større indsigt - og mærker en dybere følelsesmæssig indsigt i forhold til de ting jeg bragte frem.
Jeg er meget benovet over det redskab som Systemisk familie opstilling er.
Kærlig hilsen Anna Villadsen.
----------------------------------------------------------
Kære Benthe
Tusind tak for den indsigt, du har været medvirkende til at skabe i mit sind og i mine tanker - du har med din store medmenneskelighed og faglig dygtighed været direkte årsag til at min livskvalitet er øget
kærlig hilsen Anette Sohn.